Vi står klar til at hjælpe
Kontakt os, så vi kan tage en snak om jeres behov for anæstesi.
info@bedøvelse.dkBook en anæstesilæge - og en sygeplejerske
Til dig, som skal bedøves:
Det er helt almindeligt at være nervøs for at blive bedøvet. Du kan herunder læse om, hvilke former for bedøvelse vi tilbyder:
Ved fuld narkose får du bedøvelsesmidlerne igennem en nål, som bliver anlagt i din hånd. Under fuld narkose vil du sove, og vil derfor ikke mærke noget under behandlingen. Under hele forløbet vil du være under observation af en anæstesilæge -og sygeplejerske.
Når behandlingen er overstået, vil du blive vækket og fortsat være under observation indtil du er vågnet helt op.
Ved svær grad af nervøsitet eller tandlægeskræk, men hvor det er vurderet, i samarbejde med en anæstesilæge, at fuld narkose ikke er nødvendig, kan sedering anvendes. Ved sedering får du en kombination af beroligende og smertestillende medicin, hvorefter der også kan gives lokalbedøvelse. Når du er sederet, er du halvvågen, imens behandlingen udføres. Du kan selv trække vejret og følge anvisninger.
Ofte stillede spørgsmål
Når man som patient har en forestående behandling, som kræver bedøvelse, kan mange spørgsmål melde sig. Vi har forsøgt at svare på nogle af de mest gængse.
Er det farligt at blive bedøvet?
Nej. Vi anvender de mest sikre anæstesimidler på markedet, og som vi har brugt igennem flere år. Vores udstyr er topmoderne, det samme som anvendes på landets sygehuse. Vores personale er speciallæger i anæstesi og anæstesisygeplejersker, begge med flere års erfaring inden for anæstesi.
Kan jeg vågne op under operationen?
Der findes historier om patienter, der har oplevet at være vågne under en operation uden at kunne kommunikere dette til anæstesipersonalet. Anæstesilægen -og sygeplejersken har hele tiden fokus på at observere dig, og vil hele tiden justere behandlingen for at denne risiko er så minimal som overhovedet muligt.
Vågner jeg op igen?
Ja det gør du. Når medicinindgiften afbrydes, går der ca. 15 min. til du vågner, men der vil gå en times tid før træthedsfornemmelse i kroppen er helt væk.
Er der nogle bivirkninger af bedøvelsen?
Bivirkningerne til bedøvelsen er milde, men kan være kvalme, hovedpine, svimmelhed, kulderystelser og let ømhed i halsen. Vi giver kvalmestillende medicin ifm. operationen, og hvis du oplever nogle af de andre bivirkninger, behandler vi også det.
Hvornår er jeg frisk til at komme hjem?
Det afhænger af, hvor stort indgrebet er og hvor lang tid, det tager. Du vil dog oftest være klar til at kunne gå hjem efter 1-2 timer, men dette vurderes individuelt af anæstesilægen.